Start festen tidligt. Se vores mest populære produkter. KØB.

Læs om tre videnskabeligt beviste måder, musik gør dit liv bedre på

Med musik kan du få det bedste ud af hver eneste dag. Sådan kan musik påvirke dit liv.

Læs om tre videnskabeligt beviste måder, musik gør dit liv bedre på

Ellie husker tilbage på, hvordan hun som teenager tog sine hovedtelefoner på, slængede sig på sædet i skolebussen og lyttede til sine foretrukne flip-ud-sange på vej til fodboldkamp, mens hun fik kuldegysninger. Gang på gang gav de pulserende rytmer hende mod nok til at spille som holdets topmålmand. I dag bruger hun stadig musik for at komme op i gear, og det er lige så sandsynligt, at hun har øretelefoner i på kontoret inden et vigtigt møde, som til et ligaspil i weekenden.

Ligesom Ellie har vi alle oplevet musikkens energi som motivation og inspirationskilde – inden for sport, på arbejde eller i forbindelse med overvældende situationer. Forskere har set på dette fænomen og bevist det, vi allerede vidste: Musik har en fantastisk evne til at påvirke vores liv ved at påvirke, hvordan vi har det både følelsesmæssigt og fysisk. Her er tre måder at lytte til musik på, som kan forbedre dit liv, samt videnskabeligt beviste tricks, som kan hjælpe dig med at bruge dine yndlingssange til at få mest muligt ud af hver eneste dag.

Kvinde med SoundSport Free trådløse hovedtelefoner

1. Musik giver bedre humør

Når Ellie skruer op for lyden på sine SoundSport Free trådløse hovedtelefoner, kan det sammenlignes med at gøre sig klar til kamp. Men musikken giver dig mere end blot energi – den kan øge dit fokus, styrke dig moralsk og gøre dig gladere. Det er faktisk videnskabeligt bevist. I en undersøgelse spillede forskere forskellige musikgenrer, mens de bad folk om at identificere emoji-ansigter som glade eller triste. Selv da der blev vist en emoji med neutralt ansigtsudtryk, mens der blev spillet opløftende musik, angav deltagerne, at de så et glad ansigt. Og med mere melankolsk musik? Du har gættet det: Deltagerne så et trist ansigtsudtryk på det neutrale ansigt. Forskningen viser, at musik også kan øge din selvsikkerhed og give dig en positiv mentalitet, som kan hjælpe dig med at slå igennem – uanset om du forsøger at opnå en personlig rekord på 10 km eller give en knivskarp præsentation. En undersøgelse fra 2019 viser, at du, når du er ved at forberede dig på en stor præsentation eller ved at arbejde dig igennem en bunke papirarbejde før et kundemøde, med musik kan aktiverer din hjernes "belønningssystem", hvilket gør dig ekstra motiveret til at absorbere oplysninger og komme i sving.

Tip: De største øjeblikke i livet kræver et boost af selvtillid. Brug dine Bose Noise Cancelling Headphones 700 for at lytte til motiverende musik, f.eks. denne Spotify®-afspilningsliste, der er skabt af Boses Instagram-følgere, mens du lukker unødvendige forstyrrelser ude.

2. Musik hjælper kroppen med at hele

God musik er sandsynligvis en afgørende faktor, når det handler om at få dig igennem en hård spinning-time eller en morgenløbetur. Det viser sig, at det også er gavnligt at lytte til musik efter træningen – forskere har bevist, at det giver øget afslapning at lytte til langsom musik efter træningen, idet pulsen og kortisolniveauer (kroppens stresshormon) normaliseres hurtigere igen.

Og hvis din svedtur giver dig ømme muskler, kan musikken også hjælpe dig her. Takket være forskere på Icahn School of Medicine ved Mount Sinai ved vi nu, at hjernen frigiver en række kemiske stoffer, når du lytter til musik. Disse stoffer påvirker smertesignalerne, så du føler mindre ubehag.

Tip: For at hjælpe din krop med at komme sig efter træningen kan du downloade denne Spotify®-afspilningsliste med akustiske perler, som du kan lytte til med dine Bose Frames Alto, når du går fra fitnessstudiet. Eller du kan lytte til nogle klassiske favoritter: Forskerne beviste, at Bach og Mozart havde den største effekt på smertelindring.

Mand, der lytter til en Bose Portable Smart Speaker på en bådebro

3. Musik får dig til at slappe af

Hvis du føler dig presset, er musik modgiften: Den understøtter en naturlig søvn og modvirker angst. Beroligende musik kan endda ændre hjernebølgernes hastighed nok til at provokere en afslappet, meditativ tilstand. Det er bevist af forskere, som overvågede hjerneaktiviteten hos personer, der lyttede til musik og mediterede. Men her er tricket: Den musik, du vælger til at slappe af, skal være afslappende for netop dig. Hvis du ikke er sikker på, hvilken musik får dig helt ned i gear, så prøv at lytte til et par forskellige genrer, som f.eks. let jazz, klassisk eller keltisk musik eller endda slagtøjsinstrumenter for at se, hvad der er mest beroligende for netop dig.

Tip: Vælg musik, der passer til den stemning, du ønsker at opnå. Hvis du er presset over en stor arbejdsopgave, og dit hjerte hamrer derudad, kan du vælge musik med en langsom rytme. Har du problemer med at falde i søvn? Spil instrumental musik, så du ikke har mulighed for at følge med i sangtekster. Når du har sammensat din afspilningsliste, kan du give dig selv et "lydbad", uanset hvor du er med Bose Portable Smart Speaker, en Wi-Fi®-højttaler, Bluetooth®-højttaler og stemmestyret højttaler i én.

Ellie er nok selv slet ikke bevidst om, at hun bruger musik til at påvirke sit humør. I årenes løb er det blevet en helt naturlig vane for hende at tage hovedtelefoner på, når hun har brug for en ekstra dosis selvtillid eller ønsker at gå ind i et mødelokale og føle sig i topform. Og det er bestemt det bedste af det hele: At gøre noget, der bare føles godt og er til din fordel. 

Produkttilgængeligheden kan variere fra land til land.

RELATEREDE PRODUKTER

  Du har valgt det maksimale antal produkter (4) til sammenligning.   Maksimum på 4 produkter nået   Du kan kun sammenligne lignende produkter.   Sammenlign kun lignende produkter.
(0)
Vælg 2 til 4 produkter at sammenligne