Start festen tidligt. Se vores mest populære produkter. KØB.

21 oktober 2015


BOSE LANCERER DEN NÆSTE GENERATION AF TRÅDLØSE SOUNDTOUCH®-SYSTEMER MED BLUETOOTH® OG WI-FI®

Den nemmeste måde at streame musik på i hjemmet inkluderer nu den lille SoundTouch 10 højttaler, der tilbyder øjeblikkelig afspilning via Bluetooth, fuld kompatibilitet til musik i flere rum og kommende Spotify®-integration

21 oktober 2015 – Millioner af mennesker streamer musik hver dag, og Bose indvarsler nu en ny æra for afspilning af musik i hele hjemmet med den næste generation af trådløse SoundTouch-musiksystemer. Nu har alle SoundTouch-systemer – herunder den nye lille SoundTouch 10 højttaler – indbygget Bluetooth og Wi-Fi for at få det bedste fra begge verdener, perfekt til øjeblikkelig afspilning og lyd i flere rum. Med Bluetooth kan du streame sange, afspilningslister, musiktjenester og YouTube direkte fra din telefon eller tablet. Med Wi-Fi kan du transmittere lyden til så mange SoundTouch-højttalere, du har, eller bruge den intuitive SoundTouch-app til at udforske integrerede musiktjenester, konfigurere brugertilpassede forudindstillinger og nyde forskellig musik i forskellige rum.

"SoundTouch har altid handlet om oplevelsen – og det er det streamingmusik i hjemmet skal handle om", siger John Roselli, direktør for Bose trådløse højttalere. "Vi har udviklet alt omkring den simple idé. Derfor er SoundTouch-systemer lettere at bruge end noget andet på markedet. De lyder fantastisk, og nu kan du lytte til alt fra din telefon eller tablet i lige så mange rum, som du ønsker. De er helt enestående, og SoundTouch 10 er en fantastisk måde at komme i gang på."

DEN LILLE SOUNDTOUCH 10 HØJTTALER BLIVER EN DEL AF EN VOKSENDE FAMILIE

Produkterne i SoundTouch®-familien er de mest omfattende i branchen, og i dag bliver den nye SoundTouch 10 højttaler budt velkommen. Den er ideel i sig selv, og du kan tilføje flere med tiden eller blande de forskellige SoundTouch-systemer. SoundTouch 10 højttaleren tilslutter sig de nye SoundTouch 20 og 30 serie III højttalere, de nye SoundTouch-soundbars og de nye SoundTouch-hjemmebiografsystemer. De er alle brugervenlige og kompatible, de kommunikerer alle med hinanden gennem vægge og lofter, og nu har de også alle Bluetooth® og Wi-Fi®.

• Den nye trådløse SoundTouch 10 højttaler er kun 21,2 cm høj, 14,1 cm bred og 8,7 cm dyb. Den kombinerer Boses digitale signalbehandling med den nye Unidome-transducer, som er et kraftværk på 2,5", der producerer den højeste effekt af alle transducere i den størrelse i Boses historie. Resultatet er bemærkelsesværdigt. SoundTouch 10 afspiller renere, dybere og højere end alle andre enkelte højttalere i den størrelse.

• De nye SoundTouch 20 og 30 serie III højttalere er de opdaterede storebrødre til SoundTouch 10 højttaleren. SoundTouch 30 serie III er Boses bedst ydende alt-i-én-løsning, og SoundTouch 20 serie III leverer fyldig lyd, der fylder hele rummet, fra et mere kompakt kabinet.

• Nye SoundTouch-soundbars og -hjemmebiografsystemer er også blevet lanceret, herunder to soundbars, SoundTouch 120 og 130; et 2.1-system, SoundTouch 220 underholdningssystemet; og et 5.1-system, SoundTouch 520 underholdningssystemet. De giver alle intense film- og tv-oplevelser og fungerer også som trådløse musiksystemer.

SoundTouch følger også med dig udenfor. En ny og mere effektiv SoundTouch SA-5 forstærker har vejrbestandige højttalere til terrasser, altaner og haver.

ØJEBLIKKERLIG ONLINE STREAMING I HJEMMET, LETTERE END NOGENSINDE FØR

SoundTouch®-systemer er ubesværede – det er de nemmeste og mest alsidige trådløse musiksystemer, der findes i dag. Ved hjælp af Bluetooth® kan de med det samme sluttes direkte til din telefon eller tablet. Og med Wi-Fi® kan de sende alt det, der afspilles, til flere SoundTouch-højttalere og endda på lang afstand.

SoundTouch har også verdens mest populære musiktjenester indbygget – Spotify® og Deezer – som begge er tilgængelige via den intuitive SoundTouch-app. Med få tryk forvandler SoundTouch-appen din telefon eller tablet til en kraftfuld fjernbetjening, så du kan lytte til samme musik overalt eller forskellig musik i forskellige rum. Men du får endnu mere frihed med SoundTouch-systemerne. Med appen kan du indstille seks personlige forudindstillinger til enhver afspilningsliste fra en musiktjeneste, kunstner eller internetradiostation og ændre dem, når du har lyst. Når de indstilles, husker SoundTouch-højttaleren dem automatisk – så hvis du ikke ønsker at bruge appen, behøver du ikke gøre det. Du trykker bare på en tilsvarende knap på SoundTouch-højttaleren eller den medfølgende fjernbetjening, og med ét tryk afspilles din musik – uden at der er brug for en telefon. Oplad den, send en sms, besvar opkald, sluk den, eller lad den blive i tasken. Det tager blot et sekund at fylde rummet med din musik, og det er lige så hurtigt og nemt som at tænde lyset.

Med ny 802.11n dual-band Wi-Fi er SoundTouch-forbindelsen stærkere og mere pålidelig og har mindre interferens og færre lydudfald. Tilføjelsen af 5 GHz-kompatibilitet giver også en bedre streamingfunktion i tætbefolkede miljøer som lejlighedskomplekser i byen.

SOUNDTOUCH OG SPOTIFY 

Tidligt næste år tilbyder Bose funktioner, der gør SoundTouch®-systemerne til den bedste måde at lytte til Spotify® på i hjemmet.

• SoundTouch-systemerne får Spotify og Spotify Connect integreret direkte i appen. Fra SoundTouch-appen kan du søge efter alle sange, albummer, kunstnere eller afspilningslister fra Spotify eller Spotify-brugere. Og fra Spotify-appen kan du betjene SoundTouch-systemerne direkte. Det er helt problemfrit at skifte fra SoundTouch-appen til Spotify-appen – du fortsætter, hvor du slap.

"Hjemmet er et af de steder, hvor vi ønsker at give musikfans innovative oplevelser", siger Jorge Espinel, VP for Global Business Development hos Spotify. "Partnerskabet med Bose gør os i stand til at give brugerne en musikoplevelse i hjemmet, der er klar til brug, og som kombinerer Spotifys foretrukne funktioner og afspilningslister med Boses innovative teknologi og fantastiske lydkvalitet."

"SoundTouch-systemerne er et godt eksempel på, hvad vi interesserer os for," siger Roselli og fortsætter "Vi er besat af store og små detaljer, som ingen andre har, og det omfatter vores integration af Spotify. Med SoundTouch kan du afspille via Bluetooth®, fra vores app eller Spotifys app eller ved ét tryk på en knap. Og det giver de mange millioner af Spotify-brugere i hele verden mere fleksibilitet og kontrol, end de nogensinde har haft før."

PRISER OG TILGÆNGELIGHED

Den anbefalede salgspris for det nye trådløse Bose® SoundTouch® 10 musiksystem er DKK 1.649, og de anbefalede salgspriser for de nye SoundTouch 20 serie III og SoundTouch 30 serie III systemer er henholdsvis DKK 3.299 og DKK 5.300. Bose SoundTouch-soundbars og -underholdningssystemer er tilgængelige fra den anbefalede salgspris DKK 10.495. Alle nye SoundTouch-systemer sælges på Bose.dk og hos autoriserede Bose-forhandlere. Tidligt næste år vil integrationen af Spotify® i appen indgå i nye systemer og være tilgængelig for eksisterende SoundTouch-kunder via en gratis softwareopdatering. Besøg Bose.dk for at se hele rækken af SoundTouch-systemer og priser.

Om Bose

Bose Corporation blev grundlagt i 1964 af Dr. Amar G. Bose, professor ved Massachusetts Institute of Technology. Idag drives firmaet udfra de oprindelige principper baseret på investering i langtidssigtet forskning med ét fundamentalt mål for øje: at udvikle nye teknologier med reelle fordele for vores kunder. Boses® innovationer strækker sig over årtier og industrier, og virksomheden skaber og transformerer produkter inden for lyd og flere andre felter. Boses produkter til hjemmet, til bilen, på farten og i det offentlige rum er blevet ikoniske og har været med til at ændre vores måde at lytte til musik.

Bose Corporations er en privatejet virksomhed. Dens skaberånd, passion for kvalitet og engagement i ekstraordinære oplevelser kan findes verden over – alle de steder hvor Bose gør forretning.

###

Wi-Fi er et registreret varemærke tilhørende Wi-Fi Alliance. Bluetooth® er et registreret varemærke, der ejes af Bluetooth SIG, Inc., og al brug af sådanne mærker af Bose Corporation sker under licens. Deezer er et registreret varemærke tilhørende Blogmusik SAS. iHeartRadio er et registreret varemærke tilhørende Clear Channel. Apple er et varemærke tilhørende Apple Inc., som er registreret i USA og i andre lande. Musiktjenester kan variere efter land. YouTube er et varemærke, der tilhører Google, Inc.

Pressemeddelelse som PDF