7. september 2017 – I dag lancerer Bose Bluetooth®-højttaleren SoundLink® Micro, den hidtil mindste og mest robuste bærbare højttaler. Med ydermålene 9,83 cm i bredden og 3,48 cm i dybden og en vægt på beskedne 290 g, er Micro lillebitte – indtil du tænder for den. Med en uovertruffen lyd i forhold til størrelsen og testet langt ud over dens IPX7 vandtæthed giver Micro mulighed for at nyde musik, svare og foretage opkald og tilgå Siri eller Google Assistant – klart, tydeligt, hvor som helst og som aldrig før.
”Når du skal lytte til noget på farten, er Micro lidt ud over det sædvanlige”, sagde Brian Maguire, director, Bose on-the-go products. ”Ingen anden Bluetooth højttaler er så lillebitte og lyder så godt – du har ikke lyst til at lægge den fra dig. Og den er konstrueret til nærmest alt, så det behøver du heller ikke.”
Micro er fyldt med teknologi. En ny type transducer, miniature dual passive radiatorer og et genopladeligt litium-ion-batteri er blevet udviklet samlet – som et mikrosystem. Mirco giver, tomme for tomme, en anderledes transportabel lyd – op til seks timers overraskende og overbevisende lyd og dyb bas – fra et kabinet du nemt kan have i hånden.
Micro er hårdfør. Den vil modstå sommerens ekstreme varme, vinterens barske kulde og mere end branchens IPX7 rating. Vandafvisende fra inderst til yderst er den skabt og testet til at modstå sæbevand, klorvand og saltvand. I regn eller sne, tabt i håndvasken, poolen eller havet – Micro vil fortsætte med at spille. Den bløde silikoneyderside beskytter den mod ridser, buler, revner, slag, støv, snavs og sand. En tilsvarende solid rem på siden er let at sætte på tasker, rygsække, cykler og andet udstyr.
Micro er venlig. Den modtager enkle stemmekommandoer til parring via Bluetooth, har en integreret højttalertelefon og en multifunktionsknap til at svare opkald, lave opkald og tilgå din VPA (Virtual Personal Assistant) – uden at du skal gribe din telefon.
Den nye SoundLink Micro fås i sort og farverne midnatsblå og orange. Den kommer i handlen den 21. september 2017 til 999 kroner hos udvalgte forhandlere og på Bose.dk. Fra i dag kan den forudbestilles på Bose.dk og på udvalgte forhandleres hjemmeside.
Globalt er Bose SoundLink højttalerne anerkendt for at sætte standarden for bærbar lyd. Den originale SoundLink Mobile højttaler ændrede kategorien for Bluetooth højttalere med en revolutionerende ydelse fra et bærbart design. SoundLink Mini tog markedet med storm med en banebrydende lydkvalitet samtidig med et endnu mindre design. SoundLink Color blev et hit med dens robuste design og farverne. Revolve og Revolve+ introducerer den næste SoundLink-generation, der er muliggjort af den samme passion, som startede det hele – at lave den mindste trådløse højttaler med den bedste lyd nogensinde.
Bose Corporation blev grundlagt i 1964 af Dr. Amar G. Bose, professor ved Massachusetts Institute of Technology. I dag drives firmaet ud fra de oprindelige principper baseret på investering i langtidssigtet forskning med ét fundamentalt mål for øje: at udvikle nye teknologier med reelle fordele for vores kunder. Boses innovationer strækker sig over årtier og industrier, og virksomheden skaber og transformerer produkter inden for lyd og flere andre felter. Boses produkter til hjemmet, til bilen, på farten og i det offentlige rum er blevet ikoniske og har været med til at ændre vores måde at lytte til musik.